Guiden indeholder
- Indledning
- Gennemgang af den øverste del af kasserapporten
- Samlet salg ifølge POS
- Kasseoptælling lavet af en medarbejder
- Salget delt ud på ekspedienter
- Note fra personalet
Indledning
For at kunne forstå sin kasserapport er der nogle ting, som kan være givende at vide. Det vil vi forsøge at synliggøre i denne guide ved at forklare linjerne én for én.
Gennemgang af den øverste del af kasserapporten
Det øverste felt ved navn ”Terminal” tydeliggør, hvilken terminal opsætning den pågældende kasserapport er lavet for. Har man flere forskellige terminalopsætninger (det kan være forskellige salgslokationer på samme kundenummer), så vil det være her, man kan se forskel på disse. |
|
Derudover har vi linjerne ”Bilag” og ”Bogføringsdato”. Disse linjer viser kasseopgørelsens bilagsnummer samt datoen for, hvornår kasseopgørelsen er bogført på det fysiske kasseapparat.
Sidst, men ikke mindst, så er der feltet ”Ekspedient”, som viser dig navnet på den ekspedient, der har lavet og bogført kasseopgørelsen. (Denne funktion vil kun fungere, hvis du har aktiveret brugen af ekspedient kort).
Samlet salg ifølge POS
De næste afsnit af din kasserapport vil omhandle det samlede salg. Først kommer vi til afsnittet, som er alt, hvad POS har registreret af salg. Det vil sige, at det er alt, der er slået ud af kasseapparatet på én af de mulige betalingstyper, du benytter dig af. I tilfældet der ses her, er der 2 typer af betaling, der er taget i brug – Betalingskort og kontant.
I eksemplet her, har vi en linje, som hedder ”Total”. Den er markeret med fed skrift på kasserapporten. Denne linje er summen af subtotal og momsen, som udgør det faktiske salg registeret på POS. Derunder er det udspecificeret, hvor stor del af den samlede salg, der er lavet på de forskellige betalingstyper, som er benyttet for hele salgsperioden for denne rapport. Derudover kan man her se, hvor mange transaktioner hele omsætningen fordeler sig over. Det vil være det antal, der står i linjen der hedder ”Transaktioner”. |
|
Der er derefter en linje der hedder ”Returboner”. Denne linjer giver den samlede sum af antal bonner, der er kørt retur samt værdien i kroner. Ønsker man her at se disse bonner udspecificeret, skal man finde det i ”Find Bon” menuen i BackOffice.
Nulsalg definerer antal gange, pengeskuffen er blevet åbnet uden, der er foretaget et salg over 0 kr. Kasseoptælling lavet af en medarbejder
Kasseoptælling lavet af en medarbejder
Du er nu kommet til det afsnit, som er defineret af de oplysninger som du/din medarbejder har tastet ind i selve kasseoptællingen ved din ”nulstilling af kassen”.
”Kassebeholdning” fortæller dig, hvad du total burde have i kassen af fysiske betalingsmidler (her menes alt salg, der ikke er kreditsalg). De linjer, som forekommer umiddelbart lige efter denne linje, er det samlede optalte beløb fordelt på hhv. kontant eller betalingskort. Giver summen af disse linjer ikke det samme som den øverste linje (Kasse beholdning) så vil der opstå en ”Dif”.
Lad dig endelig ikke forvirre af, at linjen fra tidligere kaldt ”Total” og linjen ”Kassebeholdning” kan være det samme trods kasserapporten siger, at der er en difference. Dette kan sagtens være tilfældet, såfremt der ikke har været nogen former for kreditsalg (kan være gavekortsalg eller salg på en oprettet kunde i systemet, som må få kredit) eller kontant hævninger.
Optællingsfelterne er her udspecificeret på den enkelte type af mønt/seddel og skal kun tastes ind ved antal, derfra omregner den selv den aktuelle værdi af enheden. Ved differencer er dette altid et godt sted at starte med at tælle efter/om igen, da det i langt de fleste tilfælde er en fejloptælling, der forårsager en difference. |
|
”Startbeholdning” er det, som der samlet fysisk var i kassen før åbning, grunden til dette tastes ind er, at det ikke skal fremgå som reel omsætning på dagen. Dette er blot ”byttepenge” og er ikke reelt salg.
Resten af linjerne i kontant-kategorien tælles derfor ved luk og er ALT, der er i kassen. Det er vigtigt, at alle kontanterne tælles med, da den selv trækker startoptællingen fra dette.
Salget delt ud på ekspedienter
I den nederste del af din kasserapport bliver du mødt med afsnittet ”Ekspedienter”, såfremt du har ekspedientlogin aktiveret.
Linjerne vil vise dig den samlede omsætning pr. Ekspedient fordelt på de forskellige betalingsmidler, der er mulige for lige netop jer at modtage. Det vil også være muligt at se, hvis en ekspedient har lavet et minussalg, altså har kørt en eller flere bonner retur. Hvis I har egne gavekort / kreditkøb (kunder), så vil det figurere under ét af de nederste felter. Følgende vil fremgå af linjen ”Kreditsalg”
Følgende vil fremgå af linjen ”Indbetalinger”
|
|
Note fra personalet
Helt i bunden af kasserapporten vil man kunne finde linjen ”Note”. Såfremt der skulle være en ”Dif” kan man i optællingsvinduet skrive en note. Det kunne være som i tilfældet her, at man havde talt alt dobbelt, eller at man har en formodning om hvor differencer er, men ikke er muligt at rette på dagen/aften. Dette felt kan man gøre obligatorisk ved at indstille det i BackOffice. Man kan tvinge notat på kasseopgørelse ved en +- dif, som man selv kan definere. |
Gavekort*
Når der her nævnes gavekort, så er det vigtigt at adskille gavekort fra hinanden. Der findes flere forskellige typer af gavekort som kan bruges med POS. I denne guide tages der udgangspunkt i én type gavekort
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen